Indledning

På Krogårdskolen bruger vi det web-baserede system SkoleIntra. Som følge af den af Folketinget vedtagne ”Lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne m.v.”, blev SkoleIntra-systemet indført på skolerne i Greve kommune, herunder også på Krogårdskolen, fra august 2004.

 

Valget af SkoleIntra og indførelsen af dette på Greve kommunes skoler var en kommunal beslutning. Pga. det faktum at skoleledelsen er skiftet ud indenfor det sidste år, er det ikke afklaret, om ledelsen er blevet informeret undervejs og måske har haft indflydelse på valget, men det har skolens lærere ikke. 

 

Alle lærere fik i 2005/06 tildelt et par timer på deres tjenesteplan til undervisning i ElevIntra, som efterfølgende blev åbnet i efteråret 2005. Siden er der sket en stor udskiftning blandt skolens lærere, senest i dette skoleår, hvor der er blevet ansat 19 nye lærere på skolen grundet pensionering, barsel og andet.

 

Hvad er status for brug af ElevIntra på Krogårdskolen? Kan alle finde ud af at bruge systemet? Er der noget, vi skal gøre anderledes fremover?

 

Dette fører frem til nedenstående problemstilling.

Problemformulering

Hvilke tiltag kan iværksættes for at fortsætte og optimere implementeringen af ElevIntra på Krogårdskolen?

Organisationskultur

Jeg har valgt at tage udgangspunkt i Bernt Huberts indlæg i Håndbog i pædagogisk IT-vejledning, hvor han skriver om grunden til som IT-vejleder at være opmærksom på organisationskulturen: ”Det er vigtigt, fordi organisationskulturen som udgangspunkt er konservativ og arbejder imod udvikling, men derfor også på samme tid er nøglen til udvikling… Hvis man ikke er i stand til at finde frem til de faktorer i organisationens kultur, der er med til at fastholde bestemte handlingsmønstre i organisationen, er chancen for at påvirke udviklingen ringe…” (Andresen 2005).

 

Organisationsteoretikeren Edgar H. Schein taler om grundlæggende antagelser, der udvikler sig over tid og bliver til de ansattes underbevidsthed og gennem erfaring har vist sig egnede til at løse en organisations problemer. Schein definerer organisationskultur som ”Et mønster af grundlæggende antagelser, der er opfundet, opdaget eller udviklet af en bestemt gruppe, samtidig med at den lærer at klare sine problemer i forbindelse med ekstern tilpasning og intern integration, og som fungerer godt nok til at blive betragtet som gyldige og derfor bør læres til nye medlemmer som den korrekte måde at opfatte, tænke og føle på i relation til disse problemer” (Schultz, 1990).

 ”Tragt-model”

Artefakter

Synlige, ofte svære at tyde,

Ý           ß

Værdier

Strategier, mål og filosofier

Ý           ß

Grundlæggende antagelser

Ubevidste, usynlige, tages for givet

             

Med udgangspunkt i ovenstående definition

mener Schein, at kulturen i en organisation kan

undersøges gennem hans ”tragtmodel” (figur 1), hvor der startes bredt med det mest mangfoldige og mest synlige, artefakterne, efterfulgt af værdier og grundlæggende antagelser.


Endemålet med Scheins ”tragt-model” er at finde ”det kulturelle paradigme, der niveau for niveau ’graves ud’ af organisationen” (Schultz, 1990).

I næste afsnit vil jeg forsøge at indkredse

kulturen på Krogårdskolen.

 

Skolekultur på Krogårdskolen

”Organisationskultur er også skolekultur” (Andresen, 2005). Nedenfor er en kort beskrivelse af kulturen på Krogårdskolen med fokus på punkter der vedrører IT. Størstedelen af beskrivelsen er baseret på egne subjektive iagttagelser, men der henvises til bilag, når dokumentation forefindes.

1.    Hvordan bruges SkoleIntra?

2.    Ny ledelse

3.    Antal computere

4.    Ufuldendt IT & Medieplan

 

Ad 1: Log-funktionen i LærerIntra viser at alle skolens lærere har været logget ind mindst et par gange siden slutningen af november 2006 (bilag 1). Kalenderfunktionen og bookingsystemet er formentlig de mest brugte funktioner. Skoleporten er PSC-teamet meget ihærdige med at få til at virke dynamisk, bl.a. ved løbende at sætte nye billeder ind på forsiden. Opslagstavlen, både skoleportens og LærerIntras, har altid mange beskeder, men oftest er det kun PSC-teamet, der står som afsender, da kontoret og ledelsen oftest mailer tekst til disse, der efterfølgende lægger det ind på opslagstavlen. ”Vigtige dokumenter” er en anden funktion der også benyttes flittigt. Oftest foregår det på samme måde som med opslagstavlen, men en håndfuld arbejdsomme fysik- og biologilærere er flinke til også at lægge dokumenter ind.

Et tjek af klassesiderne viser, at de benyttes af ca. halvdelen af skolens klasser, men oftest vises denne brug gennem et klassebillede og ikke ved beskeder eller meddelelser til klassen. Af andre funktioner virker fotoalbumsfunktionen som den mest brugte. ElevIntra bruges af nogle få. Bilag 2 viser, at fem klasser har brugt ElevIntra siden november 2006.

 

Ad 2: Krogårdskolens leder har været på skolen i et lille år og viceskolelederen tiltrådte i oktober. Derudover er et generationsskifte blandt lærerne i gang på skolen med 30 nye lærere indenfor de sidste par år. Med så mange nye spillere på banen understreger det ledelsens vigtige rolle: ”Ledelse kan opfattes som organismens ”hjertefunktion” og spiller en afgørende rolle både ved skabelse, vedligeholdelse og forandring af organisationskultur” (Schultz. 1990). Fra første dag på Krogårdskolen har skolelederen haft et ønske om at skolen skal være på forkant med IT-udviklingen. Hun har været interesseret i at øge antallet af computere på skolen samt forsøgt at skaffe flere penge til indkøb, dvs. hardwaren har været prioriteret højt. Samme høje prioritet har ledelsen ikke givet den pædagogiske IT-vejledning. Det virker dog som om, at der bliver rådet bod på det i næste skoleår gennem afsættelse af flere timer til dette.

 

Ad 3. Antal computere: På Krogårdskolen har der blandt lærere og ledelse (også den tidligere) længe været et ønske om flere elevcomputere. Det er formentlig et ønske, der går igen på de fleste af landets skoler, men bilag 3 viser, at Krogårdskolen havde et faktisk behov i 2005. Behovet er der stadig på trods af indkøbet af 48 nye bærbare computere indenfor de sidste 2 måneder, da de nye computere kun er en dråbe i havet kombineret med at de gamle computere ofte går ned og elevtallet på skolen samtidigt fortsætter med at stige kraftigt.

Dette har skabt et ”flaskehals-problem”, da nogle lærere booker computerlokalerne langt frem i tiden for at være sikre på at have dem til rådighed, mens andre sjældent kan komme til fordi de ikke fik booket lokalet i tide. De nye bærbare kan forhåbentlig hjælpe på dette problem.

 

Ad 4. Ufuldendt IT- og medieplan: I sidste skoleår blev der nedsat et udvalg, der skulle arbejde med en ny IT & Medieplan. Planen blev ikke færdig, og med et nyt skoleår forsvandt timerne til færdiggørelse af planen, og derved ser det ud til, at projektet er løbet ud i sandet.

 

Men hvordan står det til med brugen af ElevIntra på Krogårdskolen? Nedenfor vil jeg efter et kort afsnit om metodevalg, forsøge at synliggøre dette gennem analyse af en spørgeskemaundersøgelse.

 

Metode

Københavns Kommune har lavet en undersøgelse vedr. brug af SkoleIntra, herunder også ElevIntra, på de københavnske skoler. 40 % af skolerne anvender ElevIntra, men ingen af dem i alle klasser. Den højeste udnyttelsesprocent er på 30 % af en skoles klasser, men de fleste ligger på 10-20 %.

 

Empirien er tilvejebragt vha. et spørgeskema (bilag 4), som blev distribueret til alle lærere samt nogle ikke-læreruddannede vikarer, der varetager lærergerningen i et par klasser. Jeg gav en svarfrist på 10 dage.. Spørgeske-maet blev besvaret af 34 af skolens 45 lærere (75 %) og bestod af 4 hovedområder og i alt 11 spørgsmål.

De fire hovedområder:

  1. Status over lærernes adgang til og egen brug af IT,
  2. Fokus på lærernes brug af IT som kommunikationsredskab og deres inddragelse af IT i undervisningen,
  3. Holdningen til og brugen af ElevIntra,
  4. Fremtidige tiltag

Analyse af spørgeskema

Ad 1: Alle lærere giver udtryk for, at de har adgang til Internet hjemme og kun et par stykker giver udtryk for, at deres kendskab til computerbrug er på novice-niveau. 63 % af skolens lærere sætter sig selv i gruppen af computerbrugere med et basalt kendskab til IT-brug. Krydstabulering (Bilag 5, figur 1) viser, at mere end 2/3 af disse aldrig eller næsten aldrig inddrager IT i deres undervisning.


Ad 2. Fokus på lærernes brug af IT som kommunikationsredskab og deres inddragelse af IT i undervisningen: IT bliver brugt til kommunikation med kolleger, forældre og elever med kolleger som de mest populære. Men det giver også det billede, at inddragelsen af IT i undervisningen deler lærerkollegiet i to grupper: Dem der ugentligt eller oftere inddrager IT, og dem der meget sjældent gør. Disse to grupper virker som værende lige udtalte (Bilag 5, figur 2 og 3).

 

Ad 3. Holdningen til og brugen af ElevIntra: Lærernes brug af ElevIntra er ikke stor. 12 ud af 35 lærere kalder det et godt redskab, mens 19 ikke tager stilling til redskabet, men blot konkluderer, at de ikke bruger det. Et par lærere forklarer inaktiviteten med, at de enten er nyansat lærer eller vikar på skolen og ikke har lært at bruge ElevIntra.

 

Ad 4. Fremtidige tiltag: Svarene vedrørende ElevIntras udbredelse er måske ikke overraskende: 81,5 % af lærerne bruger aldrig eller næsten aldrig ElevIntra. Men de har forslag til, hvordan vi kommer videre med implementeringen. Lærernes ønsker og ideer til, hvad fremtiden på Krogårdskolen gerne må bringe, er bl.a.:

  • flere computere, både stationære i klasser og bærbare
  • mulighed for hjælp i undervisningen fra IT-vejleder
  • lettilgængelige ElevIntra-vejledninger
  • mulighed for at deltage i inspirationskurser om ElevIntra

Udviklingsprojekt

Nedenfor følger tiltag udledt af spørgeskemaundersøgelsen, som jeg mener vil hjælpe med implementeringen af ElevIntra på Krogårdskolen:

  1. Etablering af udviklingsgruppe
  2. IT-cafe for skolens ansatte
  3. Pilotklasser/pilotteams
  4. IT-vejlederhjælp i undervisning
  5. Ledelsen mere på banen
  6. Alting til sin tid

 

Ad 1: Udviklingsgruppen bør bestå af leder, IT-vejleder, PSC-team, ildsjæle blandt lærerne. samt nogle der fastholder Krogårdskolens oprindelige kultur. Gruppen fastlægger mål for brugen af ElevIntra samt procedurer og rækkefølge for implementering af forskellige funktioner.

 

Ad 2: Lærerne udtrykker ønske om, at der vil blive afholdt inspirationskurser i ElevIntra.

Disse kurser kan bl.a. nå omkring følgende funktioner:

  • Klassens opslagstavle
  • Klassens forsidebillede
  • Ugeskemaer
  • Webavis
  • Dokumenter til klassen
  • Samlemapper
  • Logbog
  • Arbejdsrum

 

Det har længe været et ønske hos PSC-teamet og IT-vejleder, at alle lærere får timer til at deltage i inspirationskurser, men tidligere ledelse har ikke efterkommet ønsket. Som med mange ting i skoleverdenen drejer det sig om midler, men korte samtaler med ledelsen giver indtryk af, at de er positive overfor at indføre dette fra det kommende skoleår. Det er vigtigt at fastholde udvikling af brugen af SkoleIntra gennem forskellige tiltag, fx kurser, workshops o. lign.

 

Ad 3: Pilotklasserne kan bruges som foregangsklasser for skolens øvrige klasser ved at vise og fortælle succeshistorier med ElevIntra.

 

Ad 4: Hjælp i timerne til undervisning i ElevIntras mange funktioner fra IT-vejleder vil hjælpe mange lærere til at komme i gang og turde mere. Klassens lærer er stadig primær underviser.

 

Ad 5: Skolens ledelse skal være det gode eksempel, der selv flittigt bruger IT til kommunikation samt følger op på lærernes brug af ElevIntra.

 

Ad 6 Alting til sin tid: Hvilke funktioner træder i kraft hvornår? Ved at fastsætte en dato for hvornår alle skal bruge en given funktion i ElevIntra, er der ikke nogle, der lades alene tilbage, mens andre høster al erfaringen.

 

Konklusion

I denne opgave har jeg forsøgt at lave en status over implementeringen af ElevIntra på Krogårdskolen. Status er, at kun en håndfuld klasser bruger ElevIntra, mens resten virker meget forbeholdne over for det. 5 klasser eller 18,5 % af skolens klasser, bruger ElevIntra ugentligt. Hvis Krogårdskolen skal sammenlignes med den tidligere omtalte undersøgelse fra Københavns Kommune, er skolen tilsyneladende godt med. Selvom det måske ikke var det vi troede, inden spørgeskemaundersøgelsen blev sat i værk.

 

Men for at sikre en større udbredelse af ElevIntra på Krogårdskolen er det nødvendigt, at der sker nogle organisatoriske og vejledningsmæssige tiltag. Nedenfor er mit bud på tiltag, der skal iværksættes på Krogårdskolen for at optimere implementeringen af ElevIntra:

 

·          Ledelsen skal gå forrest og være inspirerende på IT-området samt følge op på lærernes brug af ElevIntra

·          Workshops/IT-cafeer/interne kurser for skolens lærere

·          Eksterne kurser til lærerne for at opkvalificere dem brugermæssigt og pædagogisk, f.eks. gennem det Pædagogiske IT-kørekort

·          IT-vejleder skal kunne give kurser og pædagogisk vejledning til lærerne

·          Mulighed for at IT-vejleder kan deltage i undervisningssituationer som enten underviser eller 2. lærer

·          Nedsættelse af udviklingsudvalg

______________________________________________________________________________________________________

Litteraturliste

Andresen, Bent B.: Skolen I Tiden
Kroghs Forlag, 2003

 

Andresen, Bent B (red).: Håndbog i Pædagogisk it-vejledning

Kroghs forlag, 2005

 

Center for Informatik: Implementering af SkoleIntra i Københavns folkeskoler

Børne- og Ungdomsforvaltningen, Københavns Kommune, 2006

http://www.bufnet.kk.dk/upload/dokumenter/undervisning/it%20og%20medier/skoleintra/skoleintra_-_evaluering_januar_2006.doc (Link tjekket 1/1 2007)

 

Christensen, Ole og Lund, Flemming: Kollegavejledning i Skolen

CVU København & Nordsjælland, 2004

 

Kompendium fra CVU, afsnit om Schein (s. 259-339)

 

Rambøll Management: E-learning Nordic 2006

Rambøll, 2006

http://www.elearningeuropa.info/files/media/media10112.pdf (Link tjekket 1/1 2007)

Schultz, Majken: Kultur i organisationer. Funktion eller symbol.

Handelshøjskolens Forlag, 1990

______________________________________________________________________________________________________ 


Bilag 1: Brug af LærerIntra (ikke vedlagt)

Bilag 2: Brug af ElevIntra (ikke vedlagt)

Bilag 3: Antal uv.computere pr. elev (ikke vedlagt)

I januar 2006 indberettede alle landets skoler, herunder Greve Kommunes skoler, antallet af computere på de enkelte skoler til Undervisningsministeriet. Tallene viser, at Krogårdskolen havde det laveste antal computere pr. elev i Greve Kommune.

Tallene for Greve Kommunes skoler er hentet her:
http://cis.emu.dk/public_show_city.do?city=004700720065007600650020004B006F006D006D0075006E0065

______________________________________________________________________________________________________

 
Bilag 4: Spørgeskema vedr. ElevIntra

 

Kære kollega

I forbindelse med min PD-uddannelse i IT- og Medier, har jeg valgt at skrive en opgave om brugen af ElevIntra på Krogårdskolen. I den forbindelse har jeg brug for din hjælp.

 

Vi har nu haft SkoleIntra (Skoleportalen, LærerIntra, ElevIntra og snart ForældreIntra) på Krogårdskolen i over to år. For et års tid siden blev der åbnet for brug af ElevIntra.

Dette spørgeskema skal forsøge at kortlægge brugen af ElevIntra samt undersøge hvad der kan gøres fremover for at flere lærere vil begynde at bruge ElevIntra.

 

Skolens lærere og ledelse vil blive præsenteret for undersøgelsens resultat – til gavn for skolens udvikling. Alle svar vil blive behandlet anonymt og fortroligt.

Jeg håber du vil tage dig tid til at svare på nedenstående spørgeskema.

Christian

  

Har du pædagogisk IT-kørekort?

(sæt kun ét kryds)

ð      Ja

ð      Nej

ð      Er ved at tage det

 

Hvorledes vil du beskrive dit kendskab til computer-brug?

(sæt kun ét kryds)

ð      Bruger ikke computer

ð      Novice

ð      Basalt kendskab

ð      Udvidet

ð      Superbruger

 

Har du en computer og Internet derhjemme?

(sæt kun ét kryds)

ð      Ja

ð      Nej

 

Hvor ofte anvender du IT til at kommunikere med kolleger

(sæt ét kryds)

q dagligt

q ugentligt 

q månedligt

q sjældnere end månedligt

q aldrig

q ved ikke

 

Hvor ofte anvender du IT til at kommunikere med elever

(sæt ét kryds)

q dagligt

q ugentligt 

q månedligt

q sjældnere end månedligt

q aldrig

q ved ikke

 

Hvor ofte anvender du IT til at kommunikere med elevers forældre

(sæt ét kryds)

q dagligt

q ugentligt 

q månedligt

q sjældnere end månedligt

q aldrig

q ved ikke 

 
Hvor tit bruger du ElevIntra?

(sæt kun ét kryds)

ð      Aldrig                                                                   

ð      Næsten aldrig

ð      En gang om ugen

ð      Flere gange om ugen

ð      Dagligt

 

Hvilke funktioner i ElevIntra bruger/påtænker du/klassen at bruge i dette skoleår?

(sæt gerne flere krydser)

ð      Klassens opslagstavle

ð      Klassens forsidebillede

ð      Dokumenter til klassen

ð      Samlemapper

ð      Webavis

ð      Logbog

ð      Dagbøger

ð      Arbejdsrum

ð      Ingen

ð      Andet ______________________________________________________________

Hvorledes vil du betegne elevernes interesse for ElevIntra
(sæt kun ét kryds)

ð      Ikke interesseret

ð      Interesseret

ð      ElevIntra ikke taget i brug i min klasse

ð      Andet ______________________________________________________________

Hvad skal der efter din mening til for at ElevIntra vil blive brugt mere på Krogårdskolen?

(sæt gerne flere krydser)

ð      Flere computerrum/rullevogne med bærbare computere

ð      Computere med netadgang i alle klasser

ð      Klare pædagogiske mål for brugen af IT på Krogårdskolen

ð      IT-vejleder som 2. lærer ved introduktion af ElevIntra i klasser

ð      Inspirationskurser i ElevIntra

ð      Pædagogisk IT-kørekort til alle lærere

ð      Større kendskab til IT blandt lærerne

ð      Uddannede superbrugere i hver klasse

ð      Inspiration fra ildsjæle på skolen

ð      Større fokus hos skoleledelsen på at anvende IT i undervisningen

ð      Lettilgængelige vejledninger i brugen af ElevIntra

ð      IT- og medieplan der beskriver hvornår og hvordan ElevIntra skal implementeres

ð      Andet ______________________________________________________________

 

Tak for hjælpen

______________________________________________________________________________________________________ 

Bilag 5 (ikke vedlagt)