Undervisningsforløb:
I dette uv.forløb skal 6a kommunikere elektronisk med en 6. klasse fra en skole på landet i Jylland. Eleverne skal skrive sammen med pennevenner i den jyske klasse. Som redskab bruges Skolekom-klienten, både mail og en lukket konference for de to 6. klasser benyttes.
Eleverne skal i skolekom:
- lave et resume med navn
- indsætte et billede af dem selv i resumeet
- skrive lidt om dem selv
Gennem kommunikationsmulighederne skal der udveksles informationer. Eleverne skal beskrive:
- lokalområdet
- deres familier
- fritiden
- skolen
Forventet udbytte af forløbet:
· At styrke elevernes skriftlige fremstilling.
· Eleverne bliver fortrolige med elektronisk kommunikation og brug af skolekom-klienten.
· At give eleverne indblik i jævnaldrende børns hverdag i den anden ende af landet.
· Få viden om de lokalområder, som børnene lever i.
· Kunne formidle denne viden.
Problemer og løsninger:
|
Problem |
Løsning |
|
Skriftlig kommunikation rummer mange muligheder for misforståelser. |
Skrive kort og præcist. |
|
Undervisningsforløbet kan nemt løbe ud i ingenting, hvis eleverne ikke kan finde på noget at kommunikere om. |
Krav til indholdet. |
|
Hvis ikke modparten er på samtidigt, kan der gå lang tid fra spørgsmål til svar. |
Faste aftaler om, hvornår eleverne er online og svartider på e-mail. |
|
Hvis man er dårlig til at stave, bliver det udstillet her. |
Modparten skal møde personen på det niveau, den anden er. Lærerne parrer eleverne efter evner. |
|
Hvis man har svært ved at formulere sig skriftligt. |
Ekstra håndsrækning fra lærer |
Hvordan får vi eleverne til at ”fordybe” sig i et emne ved hjælp af IT i forhold til at bruge en bog fra biblioteket?
Karsten Gynther[1] spørger, ”om vi stadig skal dyrke skolens foretrukne medie bogen og de traditionelle kommunikations- og læringsformer, der ligger langt fra tendenser som vidensdeling, netværkslæring, eksperiment, fantasi, lyst, design og problemløsning?”
Vi skal som lærere tilrettelægge undervisningen med udgangspunkt i børns foretrukne læringsstrategier og ikke give dem en bog, fordi det er, hvad man altid har gjort. IT kan åbne flere døre og inviterer mere til kommunikation og samarbejde end en bog.
Hvordan skal man som lærer forholde sig til den tendens, der er ved at udvikle sig omkring det særlige EDB-sprog på nettet?
Elever sender ofte e-mail og især sms-beskeder samt ”chatter” on-line. Her ses en ændring i det traditionelle skriftsprog ved at forkortelser benyttes i udbredt grad. Eleverne bør lære at skelne mellem de forskellige måder at udtrykke sig skriftligt på. Forkortelser er tilladt, når det drejer sig om fx sms-beskeder, men ikke når det gælder almindelige skriftlige opgaver.
Det er under alle omstændigheder vigtigt, at modtageren er i stand til at forstå budskabet, og afsenderen kan sende et budskab, andre kan forstå. Det kan være en udfordring for læreren, at skulle acceptere eksistensen af nye skriftlige udtryksmåder, men det er næppe frugtbart at gå ind og stoppe brugen af forkortelser. Elevernes lyst og initiativ tages måske fra dem ved evt. restriktioner.
[1] Karsten Gynther: Børns mediebrug og mediekulturer i Netværkssamfundet – en inspiration for folkeskolen?
